Det var nok et tegn ...

Scene 15

Jeg kunne godt have en kreablog. Den ville være omtrent ligeså aktiv som denne – i perioder. På kreabloggen ville I her til aften så kunnet have fundet følgende indlæg:

Jeg har i nogle år syet mig en ’første-skoledags-nederdel’.

Første skoledag er en fest, uanset hvilket klassetrin man starter på. Uanset hvor mange år, man har været lærer. Det er en forventningsfuld fejring af fantastiske fællesskaber og skoleårets komme - i mine øjne. Et slags nytår. Og til nytår er man festligt klædt på. Så vel derfor sætter jeg mig for at sy en nederdel hvert år.

Jeg har haft en hel sommerferie til det. Men var først i yndlingsstofbutikken d. 3.august. Allerede dér en anelse presset. Købte mønster. Som jeg havde to eksemplarer af i forvejen. Burde have set det komme…

I dag har været en lang arbejdsdag. Har holdt møder og klargjort klassen, så den er næsten klar til de nye børnehaveklassebørn på mandag. Har hygget med min familie i sommerhuset. Barnet er puttet og sov ca. kl 21.

Jeg rydder spisebordet og lægger mønsterdelene op på stoffet, som er vasket den anden aften. Mønsteret krøller i hjørnerne. Stryger det. Eller forsøgte på det. For det der materiale, som mønsteret er lavet af, smelter sammen under og på mit strygejern. Suk-Yes! I samme sekund. Nu er det godt, jeg har flere eksemplarer af mønsteret. Intet skal stoppe mig da.

Klipper. Det går fint.

Stryger vlies på. Det går acceptabelt.

Tester overlocker. Det går ikke fint. Nålen knækker. Det skal stoppe mig. Åbenbart. Har ingen ny nål, der passer.

Det var nok et tegn på, jeg skal gå i seng nu...?