onsdag den 3. december 2014

Årets juleglæder

I efterårsferien gik jeg i gang med at planlægge dette års decemberoverraskelser. Jeg begyndte på de små hjemmegjorte ting og jeg sad på Pinterest i maaaaange timer.

Jeg har lavet en pakkekalender til næsten ingen penge til min fantastiske kæreste. Der er 24 pakker, men ingen dato på. Der står 'åbnes når...' 
- det er en kold dag 
- du savner mig 
- du vil overraskes 
- du har glemt, hvor fantastisk du er 
- du ikke kan sove
-du har fortjent det
- osv. 
Indholdet kan jeg af gode grunde endnu ikke afsløre ;-)

Jeg har lavet en med tilsvarende koncept, dog kun med pakke til hveranden dag, til min kære veninde, der i allerhøjeste grad fortjener den.
Jeg har været julemanden - med god assistance fra julemandens nisser. Det blev til stigen med 24 gaver igen i år. Datteren betragter den i timevis og mærker og mærker på pakkerne.
Jeg har lavet adventsgaver til dem i det gule hus.
Jeg har hjulpet datteren med hjemmelavede adventsgaver til min bror og hans kæreste.
Og jeg har arrangeret og 'lavet' en slags kalender til kollagaerne.
Det er da et pralestykke uden lige, jeg her lirer af? Ja - og nej! Det skal med, fordi det er en fest! Jeg elsker det! Hver dag får jeg et billede af den pakke min kæreste åbner. Det er vildt fedt at være langdistancekærester, men glædes over sådanne ting sammen. Jeg er spændt hver dag - og spændt på, hvad veninden åbner. Der kunne jeg have sparet de indkøbte gaver. For hun var blevet glad, om så jeg havde pakket et gummibånd ind. Og sådan forsætter det. Det er glæden ved at give, der giver mig energi. 

 Og så er der mig selv, jeg er den heldigste af alle i år. Jeg får nemlig adventsgaver af min kæreste, og af en barndomsveninde 

- og så kom denne i dag:

Hvor heldig er jeg? 
 Jeg håber for jer alle, at I får en dejlig december med masse af glæde. Den behøver jo langt fra komme i form af en pakke!

I dag er det ...

I dag er det præcist fire år siden, jeg offentliggjorde på facebook, at jeg havde fået nyt job - i Jylland. Det er også præcist tre år siden, jeg skrev, at jeg skulle sove i det røde hus på vejen, der hedder noget med bjerg, for første gang. 
Man skal jo måske nok kende min historie for at vide, hvad det betyder.

Det betyder, at det er fire år siden jeg stod for at skulle sige farvel til et job og kollegaer, som jeg havde lyst til at blive hos. Det betyder, at det er fire år siden, jeg forlod storbyen. Jeg savner stadig metroen. Pulsen. 
Det betyder, at det er fire år siden, min datter startede i børnehave. Nu er hun startet i skole.

Det betyder, at det er tre år siden jeg flyttede ind. Blev alenemor. Dette hjem er det første hjem, jeg har haft tre år i streg, siden jeg flyttede hjemmefra. Og jeg elsker dette hus - jeg føler mig hjemme. Det har været en lang proces.

Min datter bliver syv i januar. Det betyder, at det inden længe er halvdelen af sit liv, hun har været delebarn.

Det betyder, at tiden går hurtigt. Og at jeg på nogle områder er blevet en anden. 

Jeg har en god hukommelse. På nogle ting. Ovenstående ved jeg kun pga. den app, der hedder 'timehop'. De fleste dage får den mig til at smile. I dag fik den mig til at tænke lver de skdste fire år, før jeg så igen smilede.

Kender du det?