Når ens styrke også er en svaghed

En af mine styrker må være, at jeg har tillid til, at verden vil mennesket det gode. Dermed også, at mennesker i bund og grund vil hinanden det bedste. Det er også min svaghed, for det betyder, at jeg stoler blindt på mennesker omkring mig. Og at der nogle gange går MEGET lang tid, inden jeg ser tegnene. Inden jeg opdager, at her er noget, jeg skal handle på. Jeg er handlekraftig, når det går op for mig. Det er ikke det. Men jeg er altså for åben og godtroende indimellem. Det værende sig i alle sammenhænge.

Også når jeg net-dater. Jeg har ikke den der: ’Det lyder for godt til at være sandt, så det er det nok’-alarmklokke. Således var jeg for nyligt også fuldstændig opslugt af en mand, der i virkeligheden blot var en forestilling i mit hoved. Jeg slugte det råt. ALT, hvad han fortalte (skrev). Om sin afdøde kone. Deres søn på 3 år. Sin succes i firmaet. Hans eget, naturligvis. Han tidligere deltagelse i DM og VM i noget motorsport. Der var intet af det, han skrev, der ikke kunne passe. Det var bare en masse af det, der lød ret vildt. Men han beskrev det så levende og ægte - og billederne var SÅ tydelige i mit hoved. Og han sendte jo billeder af sig selv. Han ville gerne mødes. Han skulle bare lige til Italien først. Og han ville ikke give sit mobilnr, så vi kunne sms. Men det kunne der jo være mange grunde til. Jeg vedblev at veje for og imod. Alene. Sammen med veninder. Jeg googlede. (Det gør man åbenbart indenfor det her netdating. Man plejer bare IKKE at fortælle det.) Kunne ikke finde ham. Hans firma eksisterede ikke. ’Dissolved’ i 2009. Det red mig som en mare midt om natten. For det var mange timers chat, mindst 40 timer, vi havde bag os. Og han havde humor. Og jeg blev forblændet af hans formåen, evner, succes, hans ord, hans beskrivelser, hans drømme for fremtiden. Ham!

Jeg afventede hjemkomst fra Italien. Jeg fik en mavepuster. Profil slettet uden varsel. BOM! Væk! Han var nok falsk. Eller delvis falsk. Jeg finder aldrig ud af det. Og se, dét er det sværeste. At jeg aldrig får svar på ”hvorfor?” Hvilke dele var opdigtet? Det hele? Kun succes’erne? Komplimenterne? Drømmene? Fordi jeg er for åben og for let at gennemskue?

Jeg kontaktede support med to fakta omkring profilen, som formegentligt løj: Firmaet og noget med den Italientur, jeg ikke kunne få til at stemme med de informationer, der lå på nettet om arrangementet. Jeg fik et pænt svar. At det lød mærkeligt og en henvisning til persondataloven. Og at jeg kunne blokere profilen. (Øh?! Tak. Han har jo slettet sig!?, tænkte jeg) Så kom det uofficielle svar, to min efter: Jeg skulle lade vær' med at lade mig rive med! Hallo, prøv at læs MIN profil. Jeg ER sådan én, der lader sig rive med! Jeg begejstres for pokker!

Så var det, jeg ligesom kom videre. Der kom ret meget post i min indbakke. Dét kommer man videre af. Jeg kan trække vejret igen så. Og så var det, der dukkede et billede op af HAM! Eller dvs. det er jeg 99,9% sikker på, det er. Nu med solbriller på. Nu som politimand.

Jeg kontaktede support igen. Fik følgende svar: Vi er et datingsite, ikke et detektivbureau.

Godt så!

Jamen, jeg er også blevet MEGET klogere! Som i seriøst meget klogere.

Jeg bliver skide klog af det her net-dating. Men også lidt træt…!

Kæft, dét er sjovt, det her!

 Det her kunne nemlig også ske hos mig!

'Så legede vi, at moderen gik på arbejde."

Gu’ gjorde vi ej! Vi legede, at vi var rige, at vi var lykkelige, at vi fødte børn uden smerte, at vi havde store huse, mange kjoler, flere biler og verdens skønneste mand. Og engang imellem at vi var mødre. Men vi legede da ikke, at vi gik på arbejde.

Det leger mit barn, at mødrene gør. Hele tiden. Hun leger også, at børnene nu skal pakke en kuffert, fordi de skal hjem til deres far. Fordi forældrene er skilt. Dét legede vi ALDRIG!

Der var ingen rolleleg, der kunne forberede os det mindste på, hvad vi er igennem.

Hvor er jeg glad for, vi legede, som vi gjorde. Og at vi nu, som voksne, leger skilsmisse-leg sammen.

TAK!

Udvikling

Der var engang, jeg skrev, at jeg skulle øve mig i at være alene. Det er vist under et år siden. Jeg ved godt, at det betød ’lære at være alene, uden at være ked af det og fælde en tåre.’ Jeg er der nu. Jeg har selv valgt at sidde selv påskesøndag aften. Jeg har selv valgt at arbejde. Med facebook åben. Rom bliver jo ikke bygget på en dag. Og Robinson Crusoe kræver altså overspringshandling indimellem.

Og det betyder ikke en hat-fis, at jeg har arbejdet en søndag aften, for jeg har de foregående dage været mor, veninde, familiemedlem og datter på fuld tid. Jeg har slet ikke været i nærheden af at være alene. Jeg har nydt selskabet og nærværet af alle de mange mennesker, jeg har set, som jeg oprigtigt holder af. Det værende sig intet mindre end 22 personer plus eventuelle børn. Dertil kommer de venner og veninder, som har haft tid til alenlange tlf. eller sms-samtaler.

Jeg elsker påskeferie. Burde forekomme noget oftere. 

Men ærligt: Jeg kom ligefrem til at glæde mig til at være alene.

Dét er udvikling.

Nogen burde ruske mig!

Næste gang jeg skal på arbejde, altså hvis man ser bort fra min forberedelse, er i april måned. Så er det et år siden, jeg skrev: Indsatsen

Jeg er ikke blevet en skid bedre til at netdate end jeg var for et år siden. Jeg er på vej ud i et afhængighedsforhold endnu engang. Rusen indfinder sig hver gang, der tikker en mail ind om, at nu er der post i min netdating-indbakke. Og jeg skuffes lidt, når det ikke er fra ham. Selvom jeg ved, jeg ikke kan forvente det! Og selvom jeg burde være glad for de mange henvendelser, der vitterligt er.

Jeg er i gang med at lade indsatsen være hele mig endnu engang. Det er virkelig dumt! Siger den ene side af mig. Den anden råber højt og siger: Nej, for sådan er du! Det er alt eller intet. Intet halvt!

Nogen burde ruske mig. I stedet er jeg rådet til at tage mig sammen og nyde spændingen. Okay, godt så! Jeg prøver!

…

Jamen, det gør jeg!

…

Argh! Det er jeg virkelig dårlig til … !

Blog om blog #1

1. Nogle gange ville jeg ønske, jeg havde været 100% anonym på min blog. Men det kan jeg ikke være. Jeg er nemlig sådan en, der skal dele en masse med mange mennesker. Men tænk, hvis jeg nu ikke var. Så kunne jeg fortælle om alting, uden nogen ville vide det var mig. Ulempe: Man kan ikke få nogen respons fra dem, man faktisk gerne vil have respons fra.

2. Min trofaste kommentator pointerer (ofte), at jeg laver vildledende overskrifter. Går det ud over fortroligheden? Eller opfylder det bare blogregel nr. et: Lav interessante overskrifter, der lokker dine læsere til  - ?

3. Der er noget rod med blognavnet. Det klinger godt. Det er pt. passende og ikke vildledende som fx øvrige overskrifter. MEN nogle af de 16000 og 92 klik på bloggen kommer, fordi nogen søger på tv-serien ”Singleliv” i Googles søgemaksine. En tv-serie, jeg ikke anede fandtes, før min blog var flere mdr. gammel.

4. Og så det virkelig kedelige: Jeg har haft denne blog i over et år. Jeg tænker, hver gang, jeg opretter et indlæg: a) Lav et federe lay out. 2) Lav etiketter. (Bare lige, så ved I hard core bloggere, der læser med, at jeg ved, det findes.)

Lidt om svin

3 mdr, 3 uger og tre dage

Så længe er en dansk slagtegris drægtig. Hvordan ved jeg det? Ja, det er ikke fra bondegårdsspillet Hay Day, hvor de for øvrigt ikke slagter grisene, men slanker dem, hvorfor den fem-årige tror, at vi får svinekød uden dyret dør.

Back to topic!

Jeg ved, at en slagtegris venter sig i 3 mdr, 3 uger og tre dage, fordi jeg har en profil på Farmerdating. (Der må gerne grines!)

Der er masser af svin. Ikke mænd, der er svin. Men svineproducenter. Der er dem med køer. Dem, der bare bor på landet. Dem med hunde. Dem, der drømmer om at bo på landet – og dem fra byerne, som lever af at sælge noget i relation til landbruget. Og så er der resten.

Min seneste date kunne fortælle mig, at der blandt de kvindelige profiler var enormt mange hestepiger. Godt så! Det var gået let og elefant hen over hovedet på mig, at jeg dermed ikke var i flertalsskuffen.

Farmerdating er ikke liret. Det er billigt, men det gør ikke brugerne billige. Det er seriøst. Uden pis! Det er det det mest seriøse datingsite, jeg endnu har haft en profil på – og jeg har da været oprettet et par steder efterhånden.

Min profil har været inaktiv nogle uger nu. Det er positivt. Den skal, desværre, aktiveres igen - på et tidspunkt, når jeg har tid - og er klar.