fredag den 8. juni 2012

What are the odds?


Nu pakkes kufferten. Eller dvs. jeg er i gang med at lave pakkelisten. Listerne. Vi er jo to, der skal afsted. Vi er to, der ikke skal bo i det røde hus på vejen, der hedder noget med bjerg, i næste uge. Issuet er ikke, at vi ikke skal være hjemme. Det er klaret med en hus-sitter. Issuet er, at vi ikke skal bo samme sted.
Den snart 31-årige skal bo i Grenå med 97 børn og vist nok 15 andre, der kalder sig voksne. (Man kan nogle gange godt komme i tvivl.) Jeg skal på lejrskole og googler du ’6-årige børns sygdomme og udfordringer’ har jeg uden tvivl alt repræsenteret på min liste over ting, jeg skal være opmærksom på. Det er ikke brok. Blot konstatering – og en udfordring. Og helt og aldeles ganske normalt! Det ved jeg godt! Det har været sådan hver gang, jeg har været af sted. Jeg har jo gjort det før. Ikke i folkeskoleregi. Der spares. Og det er en anden historie om det offentlige vs. friskolen. Men har prøvet det med uniformen på og under mindre luksuriøse forhold. Jeg mener, vi har da rindende vand at børste tænder i i næste uge. Og det er kun de ældste elever, der skal sove i telt… Jeg har fundet vendingerne til hjemve-plagede børn og den indre pædagog er lagt i kufferten sammen med posen med uudtømmelig tålmodighed. Og jeg er i gang med at genopfinde tandbørste-historien. Det er noget med en pingvin, der er ved at blive spist af en løve bagerst i munden. Eller hvordan var det nu den var?

Issuet er, for nu et blogindlægs længde længere nede at komme til sagen, at den 4-årige skal bo hos sine bedsteforældre. Begge hold. Det bliver forkælelse fra mandag til fredag. Uden tvivl. Og jeg er helt tryg. Men det betyder, at jeg skal være væk fra mit barn i fem dage for første gang i hendes 4-årige liv. (Ja, og hun væk fra mig…) Det gik op for mig i dag, da en mor sagde: ’Det er godt nok længe mit barn skal være væk fra mig.’ Jeg svarede et eller andet omsorgsfuldt og sikkert professionelt, mens jeg lagde hånden på skulderen, men svarede også noget i retning af, at min datter også skulle være væk fra sin mor i fem dage. Og det gav genlyd.

Længe.

Skulle hun nu være sammen med sin far i de fem dage, var sagen en ganske anden - og på ingen måde værd at blogge om. Men han skal være væk i forbindelse med sin uddannelse. Jeg mener bare: Det er én uge på et HELT år.

What are the odds?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar