Om koordination

Jeg har været både teamkoordinator og administrerende koordinator. Fuldstændig på ingen måde dækkende titler for det arbejde, jeg udførte. Hvorom alting er, så har jeg administreret skolens intranet i dag. Og jeg nød det virkelig. Før jeg kørte hjem, hentede barnet og blev administrerende singlemom, med tryk på single!

Ser I, på torsdag skal jeg arbejde fra kl. 9.20-kl.vides.endnu.ikke.nul.dut. Men engang ud på aftenen. Og barnepigen kan ikke. Fandt jeg ud af. Havde hun adviseret. Havde ligesom bare glemt det midt i rodet og rodet økonomi, reaktion på skilsmisse og nye voksne hos datteren, sex, sms’er og smil, der får mig til at holde vejret og mit hjerte til at slå et ekstra slag, oprydning, nyt tag, forberedelse, KTI-tests, begravelse, fødselsdag i den anden ende af landet, gensyn med den gamle klan osv. Keder mig ligesom ikke.

Men problem opstået. Hvem passer barnet torsdag? Ringer til min mor. Kan ikke. Ringer til fantastisk veninde. Vil gerne. Men ved endnu ikke om hun kan. Ringer til anden god veninde – som bor i en helt anden by. Hun sidder på en sø. Vil ringe tilbage. Ringer til barnets bedste vens mor. Kan godt, men en anelse bøvlet. Hende på søen ringer tilbage. Kan godt. Men bøvlet. Ringer til barnets venindes mor. De vil gerne. Men har fået arbejde og er derfor presset på tid. Ringer til vi-er-ikke-kærester. Bare for at tænke på noget andet. I mellemtiden er sms tikket ind. Kan barnet lege? Vælger at ignorere foreløbigt. Ringer til eks-svigerinde. Svarer ikke. Ringer til onklen. Barnets altså. Eks-svigerinden tager den og siger ja på onklens vegne. Tror nok, at jeg nu har administreret mine telefonsamtaler sådan, så det er koordineret, at der er en, som henter og passer mit barn på torsdag.

Er fandeme nogle gange så alene om at huske, hvem der kan hjælpe. Og hvad vi skal hvornår. Men titlen som administrerende koordinator har jeg igen, no doubt. Administrerende og koordinerende singlemom. That’s me.