Majforsæt

Majforsæt eller scene 5 om du vil.

Kan man lave et nytårsforsæt midt i maj måned? Hedder det så ikke bare et majforsæt?

Da jeg oprettede bloggen var det med intentionen om at nedfælde de betydningsfulde øjeblikke i hverdagen. Hverdagen, når den var allerbedst. Også selvom det evt. måtte gøre ondt. Men hvilken hverdag taler vi om? Tjae…

Det er hverdag, klokken er tyve minutter over fire og vi drejer ind i indkørslen i en bil, der burde have været vasket. Parkerer i en garage, hvor der på venstresiden er en græsplæne, der burde være slået.

Barnet er træt. Hun har været i institution i knap 9 timer. Eller sagt på en anden måde, siden kl. 07.10. Som hun er det et par gange ugentligt. Enten fordi hendes mor har møde eller fordi hun har handlet på vejen hjem. Barnet gider ikke med i Rema. Kun Bilka, og helst kun om søndagen, hvor der er Ulveposer.

Vi smider tasker i bryggerset, som stadig ligner et skur. Sådan et sted man smider alting, fordi man ellers ikke ved, hvor det skal være. Barnet spørger, om hun må se tv og jeg sætter mig ved spisebordet med Facebook, Babyforum, Rumble, Wordfeud, mails og musik. Sådan er det lige nu. Lige nu er vi i en periode, hvor vi hver især har brug for at slappe helt af. Vi er ellers også gode til at lege i haven – eller med andre. Hvis vi selv skal sige det! Men vi er trætte. Vi er nemlig begge, på hver vores måde, på overarbejde pt.

Jeg rejser mig og ordner praktiske ting, laver aftensmad. Lige for tiden gider barnet ikke hjælpe. Det har hun ellers været god til og vi har hygget med det. Ved 18-tiden er maden på bordet. Vi spiser længe. Snakker om dagen, der gået og de kommende dage. Om vores venner. Om ord.

Jeg tager mig sammen, hver dag, for at få ryddet af bordet, få vasket eller badet barnet inden det bliver for sent.

Vi skal helst sidde i sengen med det lille lys tændt og bøgerne klar kl. 19.20. En historie og en-to sange før det siges godnat. Hver dag. En af mine yndlingsstunder med hende. Det er forskelligt, hvornår der er ro, nogle gange kl. otte, nogle gange først kl. ni, hvilket er alt for sent, da barnet er husets vækkeur. Det ringer mellem kl. 5.15 og 06.15 ca. 99% af tiden.

Når barnet er puttet slukker jeg tv’et, som er gået på sove-mode, fordi kanalen er Disney Junior. Jeg skal ordne opvask, samle lyserøde genstande, der ligger spredt i stuen, gangen og på badeværelset, smøre madpakke og pakke taske(rne) til dagen efter. Nogle dage støvsuge. Ufatteligt som vi støver i vores hjem. Det er dét ene øjeblik hver dag, jeg savner at være alt andet end single. For der er ingen, der har ordnet opvask mv., mens jeg har badet og puttet. Når det praktiske er ordnet, skal jeg forberede mig, eller holde venskaber ved lige… Det sidste prioriteres højt og kan ses på telefonregningen.

Det er forskelligt, hvornår dagen slutter for mig, men jeg ved den starter flest dage ved at jeg hører barnefødder på gulvet og mærker en fire-årigs hånd på mig, mens hun siger: Mor, skal vi ik’ vågne op nu? Det er forskelligt, hvad jeg svarer… Alt efter om den er 05.15 eller ej, når hun spørger! Jeg går i bad, mens barnet spiser første portion morgenmad ud af to eller tre. Vi vælger hendes tøj sammen. Er det lagt frem dagen før er der grundlag for en krise. Og jeg vælger mine kampe med omhu.

Vi er blevet bedre til ikke at stresse om morgenen. For det går ikke hurtigere af den grund. Der er sjældent mere end fem børn i børnehaven, når vi kommer. Der er hjemlig stemning og det er en smilende datter, der vinker farvel til mig i vinduet før jeg sætter kurs mod skolen.

…

Det er i dén hverdag, der hver dag er bidder, jeg har lyst til at dele. Og majforsættet er, at I skal have en bid mindst én gang i ugen.

Hvad får jeg, hvis det lykkedes?

Svaret er ligetil: Ro i hovedet. For jeg skriver dagligt et indlæg eller to – altså i tankerne.