Min mor dater ikke ...

Jeg har siden midt november haft en bondegård. Sådan en med dyr, I ved. Jeg har høstet, sået, udvidet, åbnet en mine, lastet både - og fået en masse nye cybervenner. Jeg har anbefalet og advaret! 

Det er en app. Det er et spil på min iPad og iPhone. Og det er verdens største fuldstændigt formålsløse tidsrøver. Det tager mere tid end facebook og mit babyforum til sammen. (Ikke, at det betyder så meget, nu babyforum har været nede…) Men jeg spiller det endnu - både med og uden den nu fem-årige.

Jeg kobler af. Jeg slapper af. Jeg tænker på noget ligegyldigt, når jeg høster, laver dyrefoder og sælger sager i min salgsbod. Konkluderede en sen aften med veninden, at det måske endda er lige netop den form for tidsfordriv, der er medvirkende til, at jeg i højere grad mestrer at være alene.

Foruroligende eller ligegyldigt?

Jeg ved det ikke og er ligeglad. For det virker beroligende at høste den ene mark efter den anden. Og den fem-årige plejer at ramme hovedet på sømmet og formulere det så tydeligt og skarpt, når det gælder voksnes mine usagte følelser, sindstilstande og betingelser for et og andet. Nogle gange også uden, at jeg på forhånd var bevidst om, at det var sådan, det forholdt sig.

Hun gjorde det igen i dag. Hun kommenterede fra stuen den snak, jeg havde med min mor, mens vi i køkkenet ryddede fødselsdagsbrunchen væk. Vi snakkede om det faktum, at jeg ikke dater. Den fem-årige råbte da: ’Det er rigtigt, at min mor ikke dater! Hun Hay Day’ter!’

(Hay Day er navnet på bondegårdsspillet)