Jeg elsker dig!

Nogle gange kan den fire-årige ikke tisse lige før hun skal sove. Så skal jeg huske at tage hende op, når jeg går i seng. Ellers vækkes jeg mellem to og tre, fordi der er koldt og vådt i hendes seng.

Så jeg husker at tage hende op.

Hun sover som en sten. Det er en 16kg tung slaskedukke, jeg hjælper på toilettet. Nogle gange er jeg ved at tabe hende. Eller hun er ved at vælte. Eller falde ned i kummen. Hun sover tungt. Men hun kender rutinen. Hendes krop må kunne huske antallet af skridt fra toilettet og tilbage til sengen, for hun vender sig på en måde i mine arme liiige i det splitsekund, hun skal det for at komme ned i sengen igen. Uden en lyd. Kun sove-lyd.

Jeg kysser hende altid på panden, når hun ligger i sengen igen og jeg hvisker: ”Jeg elsker dig!”

Den anden dag, da jeg nåede til døren i værelset, blev jeg forskrækket.

”Jeg elsker også dig!”