Scene 1

Net-dating er det nye sort. Det siges i singlekredse. Og jeg er med på moden.

En chat på et dating-site betød derfor, at jeg ikke passede min sengetid. (Det har jeg i øvrigt ikke gjort, siden jeg blev single. Passet min sengetid, altså…) Jeg lagde mig 01.15. Enhver som kender mig, vil vide, at 01.15 ikke er godt nok, når barnet vågner ca. 5.30 og det er hverdag. Jeg skal være noget for nogle andres børn. Chat, minimalt med søvn og andres børn. Dårlig kombination.

Således kaldte barnet kl.05.21: Lille spejl på væggen dér, er det morgen nu? Hvortil spejlet – det er mig - svarede: Nej, ikke helt endnu. Prinsesse: Jamen, jeg skal tisse!
Hun trak tisse-kortet. ØV!
Mens hun hjælpes med, hvad man nu skal hjælpes med, siger hun: I dag er jeg Tornerose, hvortil spejlet svarer: Men Tornerose sov i hundrede år!

Og nej, så sjov er jeg ikke, så jeg selv fandt på det. Det var der en anden der gjorde. Da jeg første gang fortalte, hvordan jeg er det lille spejl på væggen og barnet skiftevis Ariel, Snehvide eller Tornerose, som vågner lidt for tidligt. Men jeg stjal replikken, og griner hver gang. Denne gang skubbede grinet til noget ukendt positiv morgenenergi.

Vi stod op. Spiste morgenmad. Jeg gik i bad, glattede hår, lagde make-up mv..
Kl. 06.23 ser jeg ved en tilfældighed ud af vinduet.
Positiv energi forsvinder.
FÅRK!
Der er sne. Meget sne! Jeg har 55m hjørnegrund. Bredt fortov. Og ingen mand.
Placerer Tornerose foran skærmen. Hun underholdes af en anden Disney prinsesse, mens spejlet skovler sne.
Kl.06.44. Tornerose er alt andet end prinsesse, da hun skal vaskes og have tøj på.
Afgang kl.7.00 synes som en umulighed.
Er presset på tid.
Tornerose får med bestikkelse børstet tænder.

FÅRK!
Chatten aftenen før betyder, at der ikke er smurt madpakke til barnet. Dropper servietten, den søde seddel og den sjovt udskårne frugt. To runden-om med leverpostej, gnavegrønt - og en yogurt som plaster på såret.

Kl. 07.11: Ud i bilen. Tornerose fryser. Hvad fanden tror hun, spejlet gør!?

Bakker ud. Bor på en vej, der hedder noget med bjerg. Ikke uden grund. Kører nu på et spejl. Baglæns. Nedad. Vi skal opad. Fremad. Problem. Panik!

YES!

Hjulene får fat. Det går meget langsomt, trods speeder i bund. Klapper på rattet og siger: Kom så lille bil, kom så.
Tornerose blander sig: Bilen kan altså ikke høre dig! (Som om!!!)
Pulsen steget. Stresset. Behersker mig. Griner.

Ankommer til børnehaven. Forsøger at tale pænt og have tålmodighed med barnet, der tydeligvis også er træt. Pædagogen siger smilende: Tak for sidst, det var sørme hyggeligt, og omtaler fødselsdagen dagen før i mit hjem. Hun lægger op til smalltalk. Ligner jeg en, der har sovet? En, der har skovlet sne kl. lidt for tidligt? Ligner jeg en, der har tid til smalltalk? Ligner jeg en, der ved, hun kommer for sent på arbejde?

Tornerose er blevet til barnet. Uden tvivl. For nu vil barnet gerne have, at vi sidder og læser en bog inden mor kører. SLAM! Hørte du det? Den dårlige samvittighed ramte mig. Får forklaret, at det kan vi ikke nå. Pædagogen overtager.

Forlader stuen, træt og trist. Passerer barnets rum i garderoben.

FÅRK!

Flyverdragten!

Flyverdragten hænger der ikke.

Dét går jo ikke!

Ned af vejen, der hedder noget med bjerg. Ind i indkørslen. Åbner hoveddøren. Glemmer tyverialarmen. FÅRK! Og av mine ører.

På vej op af vejen, der hedder noget med bjerg, klappes igen på rattet. Det går langsommere end før. Jeg sender en tanke til min prinsesse og til faderen, jeg forlod. Hvordan evnede han at huske det hele – altid!?

Kl.07.28 hænger flyverdragten på rummet, jeg forlader børnehaven og rammer den virkelig tunge morgentrafik.

At være singlemom er en ting. Det kræver øvelse. Planlægning. Overblik. Overskud. At være søgende single og singlemom på samme tid, kræver en hel del mere.

Punktum.