tirsdag den 20. maj 2014

At stoppe op

Jeg kom til at se på kalenderen i dag. Ikke bare kaste et blik på den. Men se på den. Og det gik op for mig, at vi er i midten af maj. MAJ! Jeg tror aldrig et forår før er gået så hurtigt for mig. Eller en vinter og et forår. Det er ikke bare den der:' Jaja, tiden går hurtigt.' Det er et seriøst: 'Hvad?!' Der må være sket en fejl!

Jeg har lige pakket julegaver ud.
*knips* 
Jeg har sandaler på.

Jeg kan godt se på kalenderen, jeg har oplevet meget. Jeg kan godt se på kalenderen, at rammerne om mit - og min datters liv - har ændret sig.

Jeg kan godt føle, der er sket en udvikling og at jeg oplever et ikke uvæsentligt tilbagefald. Jeg er helt med på, at tiden er gået, gået godt - og at den er gået hurtigt. Jeg var bare ikke med på, den var gået SÅ hurtigt. Og jeg tror aldrig bliver helt tilfreds med, at jeg ikke i de seneste måneder er stoppet op - bare lidt oftere. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar