Nice touch

Det er nogle uger siden. Og det var bare sådan en af de dage, hvor man er træt allerede, når dagen begynder. I erkendelse af, at jeg ikke havde talt med et menneske, hverken på facebook, sms eller i tlf. siden jeg forlod mit arbejde kun otte timer før jeg igen startede bilen for at køre dertil, rullede jeg vinduet ned og sagde ’hej’ til hende fra det gule hus, som kom gående med barnevognen.

Hun er altid smilende og jeg er taknemmelig for hvert et smil og fingerkys, jeg modtager. Hun er god til at læse mig. Hun bekymrer sig om mig og drager omsorg for mig. Det gør hendes mand også. Og hun spurgte om de skulle give aftensmad.

Thank you! Det viste sig at være dagens ubetingede bedste begivenhed. Det var som sagt én af de dage, hvor det hele er lidt op af bakke. Således var jeg træt, da jeg hentede barnet, som havde været ved faderen fire dage. Jeg var også mor med hævede øjne, fordi jeg havde grædt. Mor med hud, der var ved at falde af næsen, fordi den var blevet tørret lidt for mange gange på få timer. Det burde jo være barnets næse med forårsforkølelse. Det var det ikke.

Barnet synker sammen i sofaen, da vi er kommet hjem. Det samme gør jeg. Fem min. før spisetid hos dem i det gule hus, rejser jeg mig og træder i køkkenet i noget vand med højre fod. Pokker. Hvor kom det fra? Jeg skifter den ene våde strømpe, så har nu to sorte strømper på, men man kan godt se, at de ikke er et par. Nevermind. Vi skal bare op til dem i det gule hus – og de forstår om nogen. Jeg går lige et smut forbi spejlet og konstaterer, at der ikke er noget make up, der sidder, hvor det skal, så fjerner hele lortet. Nevermind! Vi skal bare op til dem i det gule hus – og de forstår om nogen. Trækker i et par mudrede Ilse. Tager vinterjakken på – det var stadig vinter for en 14 dages tid siden, remember? Barnet er beskidt. Nevermind. Vi skal bare op til dem i det gule hus – og de forstår om nogen.

Da vi kommer til indkørslen overvejer jeg at vende om, men kan ikke overskue at forklare barnet eller andre det. For i indkørslen holder bilen, som tilhører svogeren til hende i det gule hus. Ham, som jeg for et år siden aftalte at drikke kaffe med, hvis ikke det udviklede sig med ham, jeg datede dengang.

Det var nu anden gang jeg mødte ham – og sidste gang havde jeg det indeni, som jeg så ud udenpå denne dag. GREAT! Skal han aldrig møde mig på en god dag?

Det blev rigtig hyggeligt! Og jeg ignorerede fuldstændig det faktum, at jeg lignede udskidt æblegrød. Vi grinte. Han fik mig 100% ærligt - og som jeg er ovenpå en træls dag. Det var vitterligt en god 1½time, før vi traskede hjem igen, fordi vi nærmede os barnets sengetid. Og lysten til at drikke kaffe var ikke blevet mindre.

Jeg ser mig i spejlet, da barnet er puttet. Jeg har agurk mellem tænderne.

For lige at citere Maren: Nice touch, Universe!