Og sådan gik det #1 (Gensyn)

Sidste weekend funderede jeg over og bloggede om, hvordan jeg nu skulle få præsenteret mig selv ved hhv. gensynsfesten med folkeskolen og ved mødet med de mange kreative bloggere… Spild af krudt at bekymre sig om det! Det gik jo helt af sig selv…

Scene 16

Efter arbejdsdag på skolen (på en lørdag) omhandlende differentiering og lektier og andre alment kendte gloser for lærere, satte jeg kurs mod Ribe. Hos mine forældre blev jeg forvandlet fra støvet skolelærer til knap så støvet skolelærer - en 2012 udgave af hende, de i folkeskolen kendte eller måske kun genkendte. Og som nogle måske nok havde forudset ville blive lærer.

Jeg kom kun fem min. for sent til gensynsfesten i Esbjerg. Men kom ikke som den sidste. Tog en dyb indånding og gik ind. Jeg genkendte nogle få. De stod i baren – eller krydsede os af ved indgangen. Smil, knus og strålende øjne.

Der var utrolig mange mænd! Ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig!? Måske er det bare alt alt for længe siden, jeg har været i min barndomsby. For jeg havde ærlig talt ikke forventet at se dem sådan rigtig voksne og nogle i ført jakkesæt!? Selv min lillebrors kammerater var jo voksne (lækre charmerende) mænd. Nogle af dem var fædre!? (Sorry guys, men jeg havde bare ikke fattet det!) De smilede og sagde ’Hej Britt’ og jeg sagde hej, og hvis jeg ikke kunne huske, hvem de var, sagde jeg også det. Det gjorde ikke noget. Det var ligesom okay. Positivt. Jeg var overrasket på den virkelig gode måde. No further presentation needed.

Der var også en helt enorm stor gruppe piger, jeg ikke kunne navnene på og slet ikke kunne genkende. Men det var morsomt. For dem, jeg kender kendte dem, jeg ikke kendte. Vi grinte. Vi jokede. Snakkede om dem, der ikke var der. Om gamle dage. Vi fortalte lynversioner af vores liv. No further presentation needed.

Vi drak. Eller jeg gjorde i al fald. Og jeg nød det! Jeg fandt nuancerne hos nogle. Jeg husker komplimenter om bloggen (tak for dem!), spørgsmål til et og andet, langsomme bartendere, livemusik, jeg husker øjne, smil og latter! Og meget meget mere! 

Det var på en måde præcis som dengang (specielt da min far hentede mig og da jeg vågnede søndag morgen) og på en måde slet og overhovedet ikke som dengang.