Mænd

Jeg gider det faktisk ikke lige nu. Date. Lede efter kærligheden. Den var måske ellers lige ved at lande i min sms indbakke. Og det var ikke engang mig eller en veninde, der havde ledt efter den. Nej, han havde selv spurgt. Men så bakkede han ud. Ærgerligt. Øv. For han var ret sjov. Og jeg kan godt li' sjove mennesker. 

Vi (mig og veninden) blev træt af ham, da han bakkede ud. Hvad ligner det, nu han selv havde spurgt efter en sød pige? Men faktisk er det noget af det, jeg allerbedst kan li' ved ham. At han bakkede ud på den baggrund, han gjorde. Også selvom jeg ikke fik chancen. 

Før ham var der en fra nettet. Vi har lært hinanden rigtig godt at kende over mail og gennem telefonsamtaler. Men jeg søgte ikke en penneveninde. Og han aflyste tre dates. Hans grunde var med garanti sande. Men jeg mister interessen, når der ikke tages initiativ til en ny date. Jeg kan godt li' initiativrige mennesker. 

Før ham, var der ham, jeg vil holde hemmelig. Og før ham, var der ham, der kunne blive min nye bedste ven. Og før ham var jeg kæreste med en. Ja, og så er der alle dem indimellem, der har kontaktet mig på et datingsite, hvor jeg har svaret pænt tilbage og så aldrig hørt fra dem igen. Eller dem jeg har kontaktet, fået svar fra og svaret på igen - og så aldrig hørt mere. Ej, jeg gider ikke mere lige nu. Det er lige før, jeg synes, det er for bøvlet! 

Jeg satser (lige nu) på at gøre som en jeg kender: Blive i mit hus og vente på, at HAN ringer på med en buket blomster i hånden på en god hårdag. Det lyder usandsynligt. Men det er sket. 

Og i morgen køber jeg nye batterier til dørklokken.