mandag den 7. oktober 2013

Overskud



Jeg ved ikke, hvor det stammer fra. Men det føles som om jeg har mere tid. Uden at gå væsentligt senere i seng. Eller stå væsentligt tidligere op. Jeg får ting gjort. Jeg får ting ordnet. Og halvfremmede konstaterer: Hold da op et overskud!

Det kan ikke kun være fordi, jeg træner – for dét er da så absolut en tidsrøver (men med gevinst). Er det virkelig blot fordi, vi har slettet bondegårdsspillet og jeg kun er semiaktiv på en dating-side? Altså sådan sammenlignet med, da jeg hang i en chat nogle timer om dagen ugen? Er det fordi, jeg samler mine indkøb og kører i centeret færre gange end for bare en måned siden? Er det fordi, jeg har været syg i 14 dage og alt andet lige vil det at være rask, give mere overskud? Er det fordi, jeg er fyldt op af fantastisk samvær og fest med dejlige mennesker? Er det fordi, solen skinner? Er det dét, der er medicinen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg skal blive ved som nu. 

For dét rykker. 

Dét føles som overskud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar