At nøjes og undvære

En ung, ganske ung, ven, sagde engang til mig: ’Jeg vil hellere undvære end jeg vil nøjes.’ Jeg havde overraskende nok aldrig hørt det før – og jeg tog det til mig og spurgte mig selv: ’Er jeg sådan eller er jeg typen, der hellere vil nøjes end undvære?’ Jeg var ikke i tvivl. Det er da – i langt de fleste forhold i livet - fuldstændig uden selvrespekt at nøjes, hvor man kan træffe et aktivt valg. Så det har jeg sagt mange gange. Højt. Om mig. Om min indstilling til mange ting. Og handlet derefter: Jeg vil hellere undvære, end jeg vil nøjes.

Men man har et standpunkt, til man tager et nyt. Jeg har nemlig mødt et menneske, hvor jeg må vende den om. Jeg må sande, at jeg i dette tilfælde må øve mig i – og aktivt vælger - at jeg hellere vil nøjes end undvære.

  

Hvilken vælger du?