fredag den 28. juni 2013

Sex-blog




 Jeg er blevet opfordret til, af et par stykker - uafhængigt af hinanden, at lave en anonym blog omhandlende mit sexliv. Det ville aldrig gå. For det første fordi der absolut ingen aktivitet er på den front og det derfor ville være en død blog. For det andet, fordi jeg er sådan en, der har brug for at snakke med folk om ting og derfor på ingen måde ville kunne holde kæft omkring det faktum, at den der sexblog i virkeligheden var min. Derudover er der faren ved at have to konti og jonglere mellem de to uden at røbe noget, der røber sammenhængen. Det holder ikke.

Men altså, havde jeg nu sådan en sex-blog, så ville du kunne finde nogenlunde følgende indlæg:

'Det er lørdag. Vi er til bryllup. Jukeboksen har netop spillet et Marie Key nummer, jeg har brølet med på og jeg fortæller bordet, at hende ville jeg gerne høre live. Jeg fortæller, at muligheden havde budt sig…
Veninde: Nå, jamen købte du så ikke 3-dages billetten til Kløften-festival, nu du fik den tilbudt?
Mig: Nej, jeg synes ikke jeg havde råd.
Veninde: Nå nej, du har brugt alle dine penge til dildoparty!

Det er sandt.

Jeg har købt de der kugler til at træne bækkenbunden, så jeg kan hoppe på trampolin uden at slatpisse. Altså når de engang er taget ud af æsken.'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar