Næste gang jeg skal på arbejde, altså hvis man ser bort fra
min forberedelse, er i april måned. Så er det et år siden, jeg skrev: Indsatsen
Jeg er ikke blevet en skid bedre til at netdate end jeg var for
et år siden. Jeg er på vej ud i et afhængighedsforhold endnu engang. Rusen
indfinder sig hver gang, der tikker en mail ind om, at nu er der post i min
netdating-indbakke. Og jeg skuffes lidt, når det ikke er fra ham. Selvom jeg
ved, jeg ikke kan forvente det! Og selvom jeg burde være glad for de mange
henvendelser, der vitterligt er.
Jeg er i gang med at lade indsatsen være hele mig endnu engang.
Det er virkelig dumt! Siger den ene side af mig. Den anden råber højt og siger: Nej, for sådan er du! Det er alt eller intet. Intet halvt!
Nogen burde ruske mig. I stedet er jeg rådet til at tage mig
sammen og nyde spændingen. Okay, godt så! Jeg prøver!
…
Jamen, det gør jeg!
…
Argh! Det er jeg virkelig dårlig til … !
Du er hermed rusket og rådet. Det hjælper en lort, gør det! Du er bare så stædig!! Men kom i mine arme, så kan vi være det sammen!
SvarSlet