Dét er sjovt!

Jeg har glædet mig til at lave lige netop dette indlæg: Jeg har været i fitness!

For allerførste gang i mit voksenliv. Vi var vist i det lokale fitnesscenter i et par idrætstimer i 8.kl. Siden da har jeg ikke sat mine ben sådan et sted - indtil i går -  og det har været med sådan en ydmyg, lidt frygtindgydende respekt, at jeg har talt med om det, anerkendt dem af mine venner og veninder, der går i fitness. Fordi jeg ikke forstår det. Fordi det er mig SÅ fjernt.
 
Men så fik jeg en profil på dating.dk og der er det åbenbart mere reglen end undtagelsen, at man går i fitness. På elitedaters er man i den falske elite, hvis ikke man er i fitness én gang i døgnet. Nærmest. Men jeg var aldrig rigtig som bh.klasselærer velkommen dér alligevel...
 
Så blev jeg kæreste med ham, jeg kaldte Ham Den Dejlige. Og vi jokede med det. Altså mig i fitness.
 
Så flirtede jeg med ham, som blogland, ikke rigtig kender til, og som jeg slet ikke er klar til at dele med blogland endnu (sorry!) - og vi jokede med det. Altså mig i fitness. Forskellen fra sidst var bare, at en lille del af mig gerne ville prøve det. En anden del af mig vidste, at det kunne gøre godt for bækken- og rygsmerter. 

Indimellem er jeg ret handlekraftig. Så jeg bestilte tid til at få lagt program. Og tilmeldte mig PBS. I samme åndedrag.

Det føltes som at have givet sig selv en julegave, pakket den ind, fortalt alle om den, og i går pakke den ud. Og jeg blev ikke skuffet!
 
Så var man der i fitness og så mig brække mig af grin sammen med instruktøren i en time, alt imens hun noterede alting ned, så jeg næste gang kan medbringe min træningsplan. Jeg bliver kendt som hende med træningsplanen i hånden. No way (!) om jeg kan lære det udenad!
 
Meeen... En eller anden dag kan jeg vel smile og tænke: Godt jeg ikke bare jokede med det, for nu har jeg ikke ondt mere.
 
En eller anden dag lærer jeg vel at spænde rigtigt, så jeg ikke triller af bolden?


Indtil da må I gerne grine videre og sige: Dét er fandeme sjovt, Britt!