Mig-tid

Jeg er single og singlemom. Da jeg startede denne blog var målet, at den skulle handle om netop det. Indimellem tager den sine afstikkere og handler bare om mig.

I sidste uge erkendte jeg, at det var tid til at verden handlede bare lidt om mig. Bare lige en lille uge. Ikke mig-tid som i ’nu skal jeg pleje mig selv og kun gøre gode ting for mig selv’-tid. Det var en kombination af for meget arbejde og en masse mig-tid i selskabet med mange, jeg holder af. Men jeg så for mig, hvordan jeg intet kunne være for den fem-årige. Hvordan den eneste kvalitetstid vi havde sammen, var putningen, som jeg ikke kunne finde ro til alligevel. Så med tårer i øjnene og erkendelse af, at skulle have hjælp til at komme igennem dagene, ringede jeg til hendes far. Om han ville tage hende en dag mere end samværsordningens pålydende. Det ville han – og hans forældre - godt.

Taknemmelighed.

Min datter har kun været ét døgn mere hos ham end normalt. Men det ene døgn betød, at jeg stadig står. Lidt ustabilt, måske. Men jeg er stående. I morgen kan de ikke se røv for bare skosåler, når det ringer ud fra sidste time på min skole. For i morgen skal jeg have min datter hjem igen – og vi har fire dages ferie. Det er tid til, at verden handler om os!