En af mine styrker må være, at jeg har tillid til, at verden
vil mennesket det gode. Dermed også, at mennesker i bund og grund vil hinanden
det bedste. Det er også min svaghed, for det betyder, at jeg stoler blindt på
mennesker omkring mig. Og at der nogle gange går MEGET lang tid, inden jeg ser
tegnene. Inden jeg opdager, at her er noget, jeg skal handle på. Jeg er
handlekraftig, når det går op for mig. Det er ikke det. Men jeg er altså for åben
og godtroende indimellem. Det værende sig i alle sammenhænge.
Også når jeg net-dater. Jeg har ikke den der: ’Det lyder for
godt til at være sandt, så det er det nok’-alarmklokke. Således var jeg for
nyligt også fuldstændig opslugt af en mand, der i virkeligheden blot var en
forestilling i mit hoved. Jeg slugte det råt. ALT, hvad han fortalte (skrev). Om sin
afdøde kone. Deres søn på 3 år. Sin succes i firmaet. Hans eget, naturligvis. Han
tidligere deltagelse i DM og VM i noget motorsport. Der var intet af det, han
skrev, der ikke kunne passe. Det var bare en masse af det, der lød ret vildt.
Men han beskrev det så levende og ægte - og billederne var SÅ tydelige i mit
hoved. Og han sendte jo billeder af sig selv. Han ville gerne mødes. Han skulle
bare lige til Italien først. Og han ville ikke give sit mobilnr, så vi kunne
sms. Men det kunne der jo være mange grunde til. Jeg vedblev at veje for og
imod. Alene. Sammen med veninder. Jeg googlede. (Det gør man åbenbart indenfor
det her netdating. Man plejer bare IKKE at fortælle det.) Kunne ikke finde ham.
Hans firma eksisterede ikke. ’Dissolved’ i 2009. Det red mig som en mare midt
om natten. For det var mange timers chat, mindst 40 timer, vi havde bag os. Og
han havde humor. Og jeg blev forblændet af hans formåen, evner, succes, hans
ord, hans beskrivelser, hans drømme for fremtiden. Ham!
Jeg afventede hjemkomst fra Italien. Jeg fik en mavepuster.
Profil slettet uden varsel. BOM! Væk! Han var nok falsk. Eller delvis falsk.
Jeg finder aldrig ud af det. Og se, dét er det sværeste. At jeg aldrig får svar
på ”hvorfor?” Hvilke dele var opdigtet? Det hele? Kun succes’erne?
Komplimenterne? Drømmene? Fordi jeg er for åben og for let at gennemskue?
Jeg kontaktede support med to fakta omkring profilen, som
formegentligt løj: Firmaet og noget med den Italientur, jeg ikke kunne få til
at stemme med de informationer, der lå på nettet om arrangementet. Jeg fik et
pænt svar. At det lød mærkeligt og en henvisning til persondataloven. Og at jeg
kunne blokere profilen. (Øh?! Tak. Han har jo slettet sig!?, tænkte jeg) Så kom
det uofficielle svar, to min efter: Jeg skulle lade vær' med at lade mig rive
med! Hallo, prøv at læs MIN profil. Jeg ER sådan én, der lader sig rive med!
Jeg begejstres for pokker!
Så var det, jeg ligesom kom videre. Der kom ret meget post i
min indbakke. Dét kommer man videre af. Jeg kan trække vejret igen så. Og så
var det, der dukkede et billede op af HAM! Eller dvs. det er jeg 99,9% sikker
på, det er. Nu med solbriller på. Nu som politimand.
Jeg kontaktede support igen. Fik følgende svar: Vi er et
datingsite, ikke et detektivbureau.
Godt så!
Jamen, jeg er også blevet MEGET klogere! Som i seriøst meget
klogere.
Jeg bliver skide klog af det her net-dating. Men også lidt
træt…!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar