Rytmer

Mit første år som lærer, hvilket også var det første år, jeg boede rigtigt sammen med min eksmand, skulle jeg finde en rytme i en ny hverdag. Ikke kun en ”vi er flyttet sammen”-hverdag, men en skolehverdag, hvor den eneste, der dikterer, hvornår jeg har fri, når jeg ikke har noget på skemaet eller et møde, er mig selv. Det var en rimelig udfordring, trods det, jeg anser mig selv som værende et struktureret menneske.

Året efter så jeg frem til at kunne kende årsrytmen, fordi enhver skole har en årskalender, som laver en rytme i skolens dagligdag – og dermed min forberedelse. Men der var ingen rytme, for jeg var gravid med bækkensmerter og blev sygemeldt.

Der var absolut ingen rytme under barslen. Ingen, what so ever! Vi prøvede ihærdigt. Næh, det eneste man kunne være sikker på, var, at barnet var sultent, når de viste x-factor. Og det var altså den første af slagsen dengang.

Der var rytme og genkendelse, da barnet begyndte i vuggestue. Tak! Jeg har det nemlig bedst med gentagelser, struktur – en fast rytme. Der skal helst ikke fuckes for meget op i det. Og jeg skal også helst have alting skrevet ned i en kalender. For ellers glemmer jeg det. De sagde ammehjerne, da barnet blev født. Jeg tror, de tog fejl.

Back to topic!

Så flyttede vi til fastlandet, til Jylland. Så var der selvsagt igen en anden rytme. Selvsagt, fordi jeg fik arbejde på en lille skole ude på landet. Som skulle lukke.

Ser I et mønster? Ny rytme introduceres sommeren 2011. Kort tid før skilsmissen. Bam! Smask! Ny rytme igen igen.

Jeg er fuldstændig med på, at rytmen som alenemor har taget lang tid at finde. Det er som om tonerne har været ufattelig længe om at ramme melodien. Eller også er det fordi, man ikke er forberedt på den proces, man skal – og er – igennem. Og fordi vi først skulle finde ud af at 9+5=14.

November måned var på min første arbejdsplads en måned, hvor vi åndede lettede op, når elevplanerne var skrevet. For så var det piece of cake at afholde skole/hjem-samtaler efterfølgende. På min nuværende skole er november den travleste måned på året. Sådan oplever jeg det. (Og måske har I bemærket den medfølgende lave aktivitet i blogland fra min side?)

Selvom jeg troede, jeg var forberedt, fordi vi har samme årskalender i år som sidste skoleår, så har jeg alligevel hele november måned, arbejdsmæssigt, følt mig slået hjem i ludo. Hjertet har heller ikke kunne holde rytmen.

Det bliver dæleme dejligt, når kalenderen siger december. For den måneds struktur og rytme er velkendt – og det får intet eller ingen lov at lave om på - hvis jeg må bestemme!