Hvorfor står du der ...?

Scene 11.

Der er orange fliser på væggene. Vi er i slut 80’erne. På toilettet i en vinkelvilla i en forstadsby. På selve toilettet sidder moderen og det ca. ni-årige barn står i døren og spørger insisterende om noget, der absolut ikke kan vente. Moderen ser opgivende på hende og siger så: 'Kan man da for helvede ikke få lov at skide i fred?'

Nok er mange ting i min morrolle en synlig gentagelse af, hvordan jeg er opvokset i vinkelvillaen. Men nogle ting gentager sig heldigvis ikke. For nu ca. 22 år senere er det intet problem at få lov at skide i fred. Min fire-årige kan nemlig være nok så insisterende, utålmodig, diva-krævende. Men hun åbner ikke døren, mens hun insisterer. Det er ikke noget, jeg har bedt hende om. Altså sådan er hun bare. Jeg tisser jo gladeligt med åben dør og fandt en smule trøst i som knap 30-årig at erfare, at jeg faktisk ikke er ene om at have det sådan. Så hun må have det fra faderen ...

Men man skal aldrig sige aldrig. I går stod jeg og nød at døren for en gangs skyld var lukket og jeg ind mellem make up-lægning og føntørring ikke skulle indtaste password på apple-id, være den onde dronning eller lige smøre en bolle, da så døren gik op og divaen udbryder: 'Hvorfor står du der i bar røv og børster tænder?'

Arhmen, kan man da for helvede ikke få lov at have sit Eva-kostume i fred?