Om at være alene i en juletid

Det er vist nok noget med at selvmordsraten stiger op til jul. Jeg kan nu altså faktisk godt forstå det. Selvom jeg synes, det er den mest egoistiske handling! Nå, det er en anden diskussion og var ikke det indlægget skulle handle om. For jeg er lykkelig! Men ganske ligesom sidste år, kan jeg nu mærke, mere end ellers, at jeg er alene. ALLE skal noget med deres familier. Det skal jeg også. Men min familie dækker mine forældre og mit barn som de nærmeste - og ikke min kæreste eller manden til mit barn. 

Jeg hygger mig helt vildt op til december og i december. Tag ikke fejl. Det gør jeg! Men når jeg ser par gå i gågaden med hinanden i hånden under de mange julelys - Jamen, så gad jeg da godt, det var mig! Og selvom jeg synes, det er adventshygge og lykke, at ringe til dem i det gule hus og sige: ’Jeg kommer med æbleskiver, hvis I tænder ovnen.’ Ja, så var det da en lille smule mere lykkeligt, hvis ens kæreste kunne putte dem i ovnen, mens man satte den sidste nisse på reolen.

Du er med på pointen, ikke?

Jeg kan faktisk godt forstå at antallet af profiler på datingssites stiger i januar. Det stiger med en profil mere et sted, det kan jeg næsten allerede nu forudse.

(Jule)glæde

Jeg elsker jul. Julen er mange ting. Og den er også glæden ved at give. Jeg elsker gaver. Jeg elsker at blive overrasket - og jeg synes, det er noget så fantastisk og tilfredsstillende selv at give en gave, man ved modtageren bliver oprigtigt glad for eller overrasket over. Jeg elsker som tidligere skrevet nemlig også overraskelser.

Alt det til sammen – sammen med det faktum, at der i år er en del mennesker i mit liv, der fortjener en overraskelse i juletiden, gjorde, at jeg allerede i oktober begyndte på idéerne.

Der var to krav:

1)      Det skulle skabe smil og glæde – eller måske forundring - hver dag i december.

2)      Det skulle koste næsten gratis, da jeg brugte sparepengene på en rejse til Rom.

Det var faktisk ikke særlig nemt. Og jeg brugte lang tid på at tænke. Også fordi jeg skulle vælge ud. Der er virkelig mange mennesker i mit liv, jeg gerne vil sige tak til. Mange mennesker, jeg gerne ville give noget igen – af den ene eller anden grund. Det var derfor ikke svært, at den første, der skulle overraskes var min barndomsveninde. Så hun har fået sådan en her:

Der er rullet julepapir og et minde fra vores barndom/ungdom/voksenliv om 24 stykker chokolade. Det tog ikke lang tid at skrive de 24 minder. Og jeg har nu, i dagene efter kalenderen blev færdig, fundet minder nok til en kalender mere. Jeg har glædet mig i et par uger til at give hende den. På den der 'der-knuger-i-maven-måde.' Hun blev rørt til tårer. Det var ikke meningen. Men dejligt. Det rørte mig dybt.

Den næste var heller ikke svær at beslutte – endnu en veninde. Hun har fået 24 af mine yndlingscitater om 24 stykker chokolade. For det er lige hende. Og hun havde også tåre(r?) ned af kinden. Det blev jeg overrasket over. Uventet dejligt! Målet var at glæde dem begge.

Den sidste var svær at beslutte. Meget svær. Og måske har jeg fortrudt. Måske har jeg ikke. Jeg ved ikke, hvordan modtageren har reageret. For jeg har ikke afleveret den personligt. Den er faktisk slet ikke afleveret. Den er bare stillet foran en hoveddør. Den er nok den største overraskelse af dem alle. Både for modtageren og for mig.

Det giver 24x3 små pakker= 72 stk. Forhåbentligt 72 smil og glædessus i maven blandet med chokolade.

Så langt så godt. Jeg har nemlig også glædet mig til at overraske barnet i år. Jeg har fået ordnet krea-kaos-kontoret. (Jojo, den er god nok! Skal nok vise billeder af krea-kontoret i ’Fra skrot til slot’-stil senere.) Det var i nogle dage omdannet til julemandens værksted. 

For det første fordi, jeg ikke ville vågne badet i koldsved kl. midt om natten flere gange i december, fordi jeg havde glemt at putte julemandens pakke i barnets sok. En sok, der alligevel aldrig var stor nok til pakken. For det andet fordi jeg synes, at pakker er hyggelige og de derfor gerne må pynte i det røde hus på vejen, der hedder noget med bjerg.

Der kom denne ud af det:

Hun blev meget glad. Julemanden skal øve sig på sit laksejl. Men ellers er jeg er yderst tilfreds med det pyntende resultatet.

Vi er oppe på 96 pakker. 96 smil. Håber jeg. Dertil kommer, at jeg har lavet pakker til børnene i mine klasser med små og store opgaver. Fx har jeg pakket havregryn ind den dag, jeg synes, vi skal trille havregrynskugler. 

Alt i alt har jeg talt mig frem til, at jeg har pakket 121 pakker ind i den forgangne uge. Dét er juleglæde - for mig!

Så GLÆDELIG 1.december derude!